mailsikkerhed credocom proofpoint

Proofpoint - ikke bare en mailscanner


23.09.2019 Af Jimmy Hautopp, Concept Manager hos Credocom

Hen over sommeren, har der igen været eksempler på, hvordan forskellige organisationer og virksomheder er blevet svindlet over e-mail. Dette sker på trods af gentagne advarsler og mediebevågenhed.

Typisk foregår svindlen ved at der oprettes en mailadresse der, til forveksling, minder om virksomhedens egen. Derfor vil en ansat, i f.eks. bogholderiet, tro at e-mailen kommer fra virksomhedens direktør. Med udgangspunkt i en eller anden usædvanlig situation, beder svindleren om at få overført et større beløb, typisk til en konto i en større bank placeret i udlandet.

Umiddelbart lyder det let at gennemskue, at dette er et forsøg på svindel. Men ofte er det ikke altid så nemt. Svindlerne har på forhånd lavet omfattende research omkring interne og eksterne forhold, så e-mailen virker så ægte som muligt.

Mere end 90% af cyberangreb starter med en e-mail. Denne form for sikkerhedstrussel udvikler sig konstant. Med Proofpoints e-mail-beskyttelse får virksomheden flere lag af sikkerhed.

Med Proofpoints e-mail-beskyttelse stoppes både trusler med og uden malware, som for eksempel svindel via e-mail. Både indgående og udgående e-mails kontrolleres for at opdage og blokere disse trusler. Derved forhindres det, at fortrolige oplysninger i kommer i de forkerte hænder.

Disse svindelangreb er svære at opdage. Proofpoint Stateful Composite Scoring Service (SCSS) er en ”machine learning”-metode, der specifikt kan søge efter denne form for e-mail-trusler. Ved at anvende information om dit unikke miljø, sammen med data fra øvrige Proofpoint-kunder opnås en mere effektiv metode til at opdage og blokere disse e-mails.

Proofpoints e-mail-beskyttelse giver mulighed for at oprette forskellige politikker, som første trin inden levering af e-mails til brugerne. Man kan oprette detaljerede firewall-regler og antivirus-politikker ud fra virksomhedens behov.

Anvendes cloudbaserede e-mail-tjenester, ser vi at antallet af kompromitterede konti stiger. Proofpoint Internal Mail Defense kan automatisk scanne al intern e-mail-trafik, hvilket giver flere muligheder for at lede efter trusler som spam, malware eller phishing-angreb, der bliver sendt internt via en kompromitteret konto. Værktøjet fjerner disse e-mails og rapporterer hvilke konti der er kompromitterede.
Vil du vide mere om Proofpoints løsninger så tag fat på os.

Du kan også læse mere løsningerne her.