illumio network segmentation

Illumio


Illumio i en kontekst

I kølvandet på de seneste års angreb på infrastrukturer (Mærsk, Demant, Norsk Hydro, ISS m.fl.) har mange virksomheder fået travlt med at beskytte deres kronjuveler og de fæstninger (Datacentret), der beskytter dem mod disse meget destruktive og omkostningstunge angreb. Læs her hvorfor Illumio er et af markedets stærkeste sikkerhedsprodukter.

Illumio bygger på Zero Trust

Nøgleordet er least privilege access, segregering og mikrosegmentering. Her bryder man datacentret op i små bidder med adgangsovervågning, så ondsindede angribere har svært ved at bevæge sig uhindret rundt. Dermed bliver de effektivt forhindret eller vil lettere blive opdaget. Derudover kan der være legale krav, som f.eks. PCI, der nødvendiggør en mere intelligent opsplitning/isolering internt i datacentret.

Der er samtidig en fortsat vækst i stadig mere dynamiske datacentre, hybride data centre inkl. public cloud infrastrukturer og komplekse applikationsmiljøer, der giver yderligere kompleksitet.

Løsningerne er mange. Man kan vælge en mere klassisk tankegang med datacenter firewalls, hvor datastrømme mellem de forskellige lag i applikationer, alle termineres i en, for datacentret, ekstern firewall.

Hvad gør Illumio anderledes?

Man kan vælge en af de software-definerede netværksløsninger i form af eksempelvis VMware NSX eller Cisco ACI. Præmissen er den samme – blot implementeret i software. Ens for alle disse løsninger er at:

   – Der er høje omkostninger

   – Man ender med et MEGET stort regelsæt og dermed med en meget stor vedligeholdelsesomkostning, hvis kontrollen skal være på plads overalt

   – De er meget komplekse og tidskrævende i såvel implementering som drift

   – Support af dynamiske og hybride løsninger ikke er lette

Det er tid til at tænke nyt – det er tid til at tænke ILLUMIO

Ingen på markedet, kan i dag løse ovenstående opgave nemmere, hurtigere og mere økonomisk. Alt dette i en ekstrem skalerbar løsning. Illumio har allerede bevist sit værd i nogle af verdens største datacentre.

Med Illumio Adaptive Security Platform (ASP) får man et værktøj, der leverer de grundlæggende byggeklodser for Zero Trust, direkte ind i hjertet af dit datacenter.

Illumio skaber det nødvendige indblik i alle dataflows både i datacentre, på tværs af datacentre, on-premise og i skyen. Når man først har indblikket, er det bogstaveligt talt et spørgsmål om et enkelt klik, og samtlige applikationer er segmenteret og isoleret fra hinanden – hurtigt, enkelt og økonomisk.

Læs mere om Illumio her eller kontakt vores specialister.